Interview
Kan du fortælle os hvorfor du valgte at uddanne dig til pædagog?
Det er egentlig en meget enkel historie. Jeg var i juniourklub, hvor der var en pædagog der hed Jonna. Jeg så op til hende. Hun var en rigtig god rollemodel. Jeg har egentlig altid villet være det samme, som hun var for mig. En voksen rollemodel. skulle hjælpe med at forme, og skabe en fremtid for unge mennesker, der godt kan lide at gå i en juniorklub. Jeg har altid haft en ide om, at det var det her jeg gerne ville arbejde med. Jeg har også prøvet børnehaver, fritidshjem og sfo’er. Men det har altid, været denne aldersgrænse der tiltalte mig mest. Jeg tror det har noget at gøre med, at de er så selvstændige. F. eks dem i rollespilsproduktionen. De kan godt administrere, at sidde derinde selv. Kort sagt er grunden til, at jeg ville være pædagog, baseret på hvordan jeg havde det med pædagogerne da jeg var lille. De var der altid for mig, og så vil jeg gerne være der for nogen andre.
Hvad er pædagogens arbejde her, hvad er det du skal gøre?
Vi har en månedsplan. Hvor de kan få lov, at gøre det der står på. Hvis de selv har en ide til hvad de vil lave, kan det også sagtens lade sig gøre, de skal bare lige huske at sige det til os. I og for sig består arbejdet hernede i at hvis de har en ide eller et forslag til hvad de gerne vil lave, så skal vi bare støtte dem i det. de har mange muligheder, og vi har mange steder hvor de kan være. Det er ikke fordi vi har nogen specielle ansvarsområder som sådan, vi har jo nogen lokaler, som vi er rigtig meget i. Jeg har meget forstand på computeren, biografen, playstation og så videre. Og andre laver så mad, men computerrummet, biografen osv. er nogen lokaler jeg bruger meget. Altså de her piger som går i fjerde klasse, det kan godt være de er oppe på legepladsen, eller tøserummet eller workshoppen. Der er mange muligheder. Min rolle her er sådan set bare, at skulle støtte ungerne i det de gerne vil lave, og så minde dem om at hvis de keder sig så er det fint nok, bliv ved med det. Og så skal du i øvrigt selv finde på noget at lave, fordi nu er i så store og selvstændige at jeres fantasi den burde være i gang i burde selv kunne finde ud af hvad i gerne vil lave. Det er ikke vores opgave. Selvfølgelig kan man godt være lidt mere aktiv og være opsøgende, hvis man kan se at der er en eller anden der har det svært med at komme i kontakt med nogen. Så lav noget relationsarbejde, og det kan være hvad som helst. Det kan være en tur i storcentret eller ud at bowle, eller bare lave noget inde i workshoppen. Så laver man bare et lille kort projekt, hvor man spørger nogen som man godt kunne se hende eller ham sammen med om de ikke kunne tænke sig at være med til at lave det der specielle projekt. Det pædagoger gør det er at manipulere, altså vi gør noget som vi ikke ville gøre ellers og så har vi nogen bagtanker, altså vi er meget gode til det. Vi ved hvad vi skal gøre i de givne situationer, fordi det hele sidder på rygraden.
I har ikke sådan opsynspligt, de kommer bare og går igen. Kan der være noget børn som man ikke lige har sagt hej til?
Ja det kan det godt. Altså der er 70 hernede, og der er 3 på venteliste også. Der er mig der er fastansat og så Per som er fastansat, og en i erhvervspraktik, så det er rigtig svært at holde opsyn med alle rummene. Selvfølgelig gør vi det så godt vi kan, vi er rundt over det hele men som sagt så er det deres. Det vigtige er at de har det sjovt, og når de går hjem at der så ikke er nogen der er kede af det. Vi prøver også at have noget forældrekontakt. Børnene får et stamkort med hjem, forælderne udfylder det og så får vi det tilbage og det er det. Der er nogen forældre som er rigtig gode til at sige mit barn er stort og det kan gøre nogen ting selv. Så er der nogle forældre som har rigtig svært ved at lade børnene prøve ting selv.
Kommer forældrene og henter børnene så?
Nogen gange. Jeg prøver at lokke forældrene til at komme ned og være sammen med børnene men det er sjældent at de kommer herned. Det har noget at gøre med at nu er børnene så selvstændige at de selv skal kunne finde ud af noget uden hjælp, altså de har jo også deres mobiltelefoner. En del af dem har smartphones, som sagt vi er jo rollemodeller, vi går jo også med vores telefoner på os. Vi bruger dem også foran børnene, fordi vi er rollemodeller. Vi lærer dem hvordan man bruger en smartphone, bare sådan noget som at der er kalender i, er der det, ja det er der, og den kan minde dig om at du skal lave lektier eller at du lige skal huske nu er computertiden gået, og du skal gå. Det er ikke dem alle der ved hvad deres telefon egentlig kan, så derfor er det vigtigt, at vi selv kan gå rundt med vores telefoner og bruge dem på den måde så de også kan se hvordan man gør. Hvis de har nogen problemer så lad dem endelig komme til os, så vi kan hjælpe. Den eneste regel vi har vedrørende mobiltelefon er, at de ikke må tage billeder af nogen medmindre der er givet tilladelse fra de andre. Det er det samme med videofilm, lydklip osv.
Hvad er forskellen på at være uddannet pædagog og medhjælper her i klubben?
Det har jo noget at gøre med ansvar. Jeg har nogle kompetencer, der er et direkte resultat af den uddannelse jeg har taget. Jeg har en eller anden vision, om at vi skal til at arbejde med fire pædagogiske tiltag hernede. Det skal vi gøre på sæsonbasis. Starten af det her skoleår til slutningen skal vi arbejde med fusion. Det store pædagogiske fag ord, vi skal arbejde med anerkendelse. Det er mig der sidder med ansvaret, om at skulle udarbejde de her mål. For hvordan vi vil gøre det, og hvordan vi vil sikre at vi bruger det pædagogiske arbejde. Det er mig der har ansvaret for at vi husker de vurderinger, når vi har personalemøde. Alt hvad vi gør hernede har jo et eller andet større pædagogisk formål. Når vi laver rollespilsvåben, er det hovedsagligt med henblik på relation fordi de får et fællesskab. De får et sted hvor de kan arbejde.
Hvilke opgaver er der generelt/har I gang i praktiske opgaver og sådan noget?
Et af de steder vi har valgt at starte er at vi ikke har nogen pedel i huset, vi går selv lidt til hånde. Der er en opvask der skal tømmes, måske fyldes igen hvis der står en masse. Der skal fejes og ryddes op. Ungerne skal også have en vis grad af medbestemmelse. De sørger selv for at stole op, når de sidder inde i computerrummet. I morgen f.eks. er der bingo oppe i salen. Der skal de sørge for at sætte borde og stole op. Vi har lavet et praktisk skema til hvert rum, om hvordan lukker man det her rum når vi lukker, hvordan skal det se ud. Der skal fejes, lyset skal slukkes osv.
Hvor mange børn er tilknyttet hernede?
70, og så er der en 3-4 på venteliste. Vi må kun have 70 børn, før havde vi et loft på 80. Så vi gik fra 40 til 80, nu har vi så et fast loft på 70. Det har vi aldrig prøvet, vi er ret populære.
Hvilke typer børn er det der kommer i klubben?
Det er forskelligt. Det er ikke kun en type. Hvis man kigger på ungdomsklubben, der er det mere en type. Der er det hovedsagligt de børn der ikke er socialt stærke, socialt uafhængige nok. Dem vi har hernede de går til både fodbold, håndbold, dykning og karate. Så det er en broget skare, der er dem der har det sociale overskud til at de godt kan gå ud og være hjælpetræner i deres badmintonklub eller et eller andet. Men vi har også dem der ikke har overskud til at kunne gå i sportsforeninger eller et eller andet, og så er det federe at de kan komme ned og være sammen med os. Vi prøver at lave noget tilbud. Men i juniorklubben er det også meget forskellige børn, der kommer. Vi har nogen fra hver årgang hernede. F. eks mange fjerde klasser synes det er super fedt, og super spændende at komme herned. Så har vi stadig nogle få syvende klasser. Man går i juniorklub på en anden måde, man skal være mere aktiv, mere deltagende i stedet for på fritidshjemmet hvor det så er lidt mere struktureret, hvor hernede har de faktisk alle muligheder for at vælge selv.
Har I samarbejde med skolen, ringer de ned til jer, hvis der er noget med børnene?
Det er meget sjældent hernede i juniorklubben. Fritidshjemmet har det meget. De mødes som sagt i skoletimerne. Hvis der er nogen børn der går i AKT-klasserne, så kan det godt være lidt frem og tilbage men det er meget sjældent. Når børnene begynder hernede, så får de et stamkort med hjem. Der er flere ja eller nej spørgsmål på det, blandt andet om det er i orden om vi arbejder sammen med skolen omkring dit barn. Hvis der er nogen problemer, eller at vi kommunikerer omkring det her det ene barn. Der er ikke meget kommunikation. Hvis vi lå over ved skolen ville der være mere, men vi er en lille bygning, vi har vores eget område. De skal være ganske velkomne til at komme over. Især tredje klasserne når de begynder får de lov at komme herned, og lige snuse til hvad det er det at gå i juniorklub, og spille computer. F.eks. hver fredag har vi fredagshygge. Det betyder vi laver et noget at spise og så sætter vi os ind i biografen og ser en film.
Hvilke aktiviteter har I, tager I nogen gange f.eks. ud at bowle eller i zoo ?
Vi har et barn der gerne ville i zoo, og vi har prøvet at lave en tur på den anden side af nytår, men ellers så laver vi lidt af hvert. Vi har månedlige mesterskaber i bordtennis, sådan at vi ligesom kunne opfordre dem til at bruge salen, så de kommer op og får rørt sig lidt. De er vilde med turneringer, alt hvor man kan vinde et eller andet f. eks Fifa. Vi laver turneringer i det på playstation, vi har singstar vi har lidt af hvert. Hvert år i maj tager vi i klubbernes dag i tivoli friheden. Vi har sådan en 40-50 børn med der. Vi tager også en gang imellem i Djurs sommerland, vi har nogen årlige traditioner. F.eks. en sommerlejr. Der er en ungdomsfestival i Vordingborg, det er fra 7 til 14-årige. Sidste år var Carpark North der, Rasmus Seebach osv. Det er et fedt arrangement, hvor der også er tivoli. Vi tager over og giver dem det her forhold til festivaler, det handler jo om at have det sjovt med sine kammerater, sove i telt i tre dage og ikke gå i bad, og være lidt ildelugtende, det er jo lidt sjovt stadigvæk. Der er selvfølgelig nogen grænser. Det fede ved den sommerlejr er at det er et helt afgrænset område, der kommer ikke nogen ind, hvis de ikke er inviteret eller har et armbånd. Det er fri leg, selvfølgelig siger vi lige til dem, at vi mødes kl. det, for at vi kan være sikre på at alle har det godt. Hvis der er noget så ring, og de skal gå i grupper med minimum 2, og have en mobiltelefon med så vi kan få fat i dem også. Det er jo det med frihed under ansvar. F. eks efter en koncert, var der nogen grupper der var blevet væk fra de andre. De ringede så og sagde at de kom nu, de var på vej tilbage, men de blev nok lidt forsinket. Bare det at de gør det, det viser jo at de er store nok til at tage med. At de faktisk godt kan håndtere det her ansvar. Det er en fed oplevelse, den festival, også for os voksne. Så vi ligesom får lov til at se vores børn, under lidt andre forhold end normalt.
Er det noget forældrene giver penge til ?
Ja det koster lidt at være med, når vi tager af sted f.eks. til tivoli friheden eller i storcenteret. Det kommer lidt an på hvad vi laver men altså nogen gange koster det en 20’er eller en tier. Men når børnene afleverer et eller andet, så ved vi de har investeret lidt i det, så møder de op, og så giver de også lidt mere. Vi tager også til rollespil, det er gratis at tage med til rollespil. Vi laver noget inde i rollespilsområdet, det koster 100 kr. Så får de lov til at lave et sværd eller et skjold. Det er ikke frygtelig mange penge, når man tænker på hvor mange muligheder de har at gøre med. Det løber jo op. Latex, glasfiberrør osv. Men det er mest så de føler de har investeret noget, så er vi også sikre på, at det kun er dem der faktisk gider at bruge noget tid og energi på det. Hvis de laver de der våben, så skal de også med til rollespillene. De investerer noget af sig selv i det, de er noget engageret i det. Det gælder så også for os voksne. Jeg får jo løn for at være hernede, men sandheden er at jeg jo nok ville gøre det gratis. Jeg nyder jo virkelig hver dag at tage på arbejde, jeg elsker når jeg står op om morgenen, og tænker nu skal jeg snart af sted. Og når klokken så er fem og jeg har fri, tænker jeg er klokken allerede blevet fem, altså jeg har jo kun været her i et kvarter eller et eller andet. Det er flow. Når man er så involveret i sin aktivitet, at man glemmer tid og sted er man i en tilstand af flow. Når vi laver et eller andet så gælder det om at fordybe sig så meget, at være så engageret i det også for børnene at man glemmer alt, alt om tid og sted og pludselig er klokken kvart over fem og man skulle være blevet sendt hjem for et kvarter siden. Men det er bare fedt. I sidste uge skulle jeg til et møde med ungdomsregionen, jeg skulle vælges ind i lokalbestyrelsen. Jeg ringede til min chef og sagde, chef jeg kommer nok lidt for sent, jeg sad lige og spillede computer, så vi glemte alt om tid og sted. Jamen det var han helt okay med, når jeg lige ringer og siger det. I dag mødte jeg 11.30. Hele denne her uge er det 11.30, bortset fra fredag der er det kl 10. Mine timer er lige blevet lagt om, så i stedet for at være i ungdomsklub og juniorklub, kommer jeg kun til at være i juniorklubben. Så det er til 17 hver dag, også har jeg fri hver aften. Det bliver meget rart at prøve, det har jeg ikke prøvet i 4 år. Formiddagen går med kontorarbejde, jeg har nogen it ansvarsopgaver, f.eks. er det mig der sørger for at opdatere hjemmesiden. Når jeg kommer herned, er der allerede børn. Hvis jeg skal vælge mellem den tid jeg har hernede til om jeg skal sidde på kontoret, eller sidde og lave noget sammen med børnene. Så vælger jeg selvfølgelig børnene, for det er det min arbejdsopgave går ud på. Selvfølgelig skal jeg lave noget forberedelse, som at indtaste ungerne i et system så vi kan maile nogen månedsplaner rundt til dem osv. Men det er jo ikke superfedt for ungerne at have en pædagog, der bare sidder derinde og kukkelurer og bander over en hjemmeside.
Abonner på:
Opslag (Atom)

Vi kommer hen til et boligkvarter, vi synes det er lidt mærkeligt at denne klub netop ligger her. Vi finder hovededøren, og en mand siger vi skal gå nedenunder og ned i enden der finder vi ham vi skal snakke med.
SvarSletVi går ned af gangen, og vi ser til højre der er et stort lyst rum. Det er et stemningsfyldt rum, masser af billeder på væggen, sofaer, skriveborde, der er en rigtig hyggelig belysning derinde.(en god stemning)Det er ungsdomsklubben. Vi bevæger os ned til venstre, en lang uendelig lang gang(følels det som om) der er utallige værelser langs gangen. Vi kigger lige hurtigt da vi går forbi, det ser ret så hyggeligt ud.
Vi møder den gode herre, som har sat tid af til os. Han starter med at vise os rundt i klubben. Han starter med at vise os Diskoteket, som netop er blevet malet med nogle lækre damer, der er store sofaer man kan slænge sig i.(det er også til ungdomsklubben). Vi går videre til køkkenet, hvor pædagogmedhjælperen står og forbereder maden, til lidt senere på dagen. Derefter kommer vi ind i computerrummet, hvor en bunke drenge sidder og spiller computer. Eftersom det er i kælderen er der sørget for at der er en brandtrappe op til vinduet i alle værelserne. Vi gik lidt op af gangen, og fandt en hjemme biograf, hvor der var biograf stole, kæmpe fjernsyn og biograf stemning. Der var også et musik værelse, med alt i udstyr, der kunne man lave en CD til mor og far i julegave,eller måske lære at spille klaver. Vi går over gangen, og kom ind til værelse med en wii i. Længere henne af gangen, er der et pige værelse. En hver piges drøm. Der var røde, hvide og lyserøde farver over det hele. Et kæmpe fjernsyn så de kan se lige det de vil, eller bare side og tøsesnakke med eller uden drengene.
Helt nede i bunden ved kontoret finder vi et rum, hvor kun fantasien sætter grænsen. Alt mulig rummet. Alt er muligt og alle muligheder er åbne -så længe man bare ikke ødelægger noget.
Vi bliver fulgt oven på, og kommer ind i et kæmpe lokale, hvor alt aktiv aktivitet foregår. Går man udenfor, er der en kæmpe legeplads. Der har de lige fået lavet en masse nyt.
Klubben gav en rigtig hjemmelig stemning, både med de fine indrettet værelser, og de mange muligheder. Alt i alt en hyggelig klub.